Mange af vores sindstilstande har deres rod i frygt. Genkender vi det frygtsomme landskab i tide, behøver vi ikke at fare vild.
Jeg farer let vild i det ydre landskab. Jeg kan gå en tur i en skov og tænke … ‘så går jeg til venstre, til venstre, til højre, højre, lige ud’ … men når jeg skal hjem igen, synes jeg, at det hele ser anderledes ud og ved som regel ikke hvilken vej, jeg skal.
Af samme grund har jeg opøvet en naturlig evne til at spørge om hjælp og vej. (og tak til mine tro væbnere – gode ben og Google Maps for at bringe mig sikkert hjem – igen og igen).
Når det gælder det indre landskab, ser det [heldigvis] anderledes ud. Jeg er ikke i tvivl, når jeg går rigtigt og forkert. Jeg er ikke i tvivl, når jeg ryger af sporet. Det mærkes.
Bekymring, irritation, frustration, stagnation, er tydelige tegn på, at jeg er på vej væk fra min hovedvej.
Mange af vores sindstilstande har deres rod i frygt og hvis vi når at afkode, hvad de handler om i tide, kan vi tage os af dem, inden de skaber problemer for os.
Vi kan blive dømmende, frustrerede, bekymrede, irriterede, pressede, stressede, passive, brokkende, konfliktsøgende, kontrollerende, hysteriske – vi lukker for åbenheden og åbner for lukketheden.
Frygt har sin berettigelse. Frygten SKAL lukke vores system og gøre os klar til kamp eller flugt = overlevelse.
I den tid vi lever i, er den reelle kamp og flugt strategi, dog sjældent en nødvendighed.
Mænd og kvinder kan reagere forskelligt i kamp og flugt. I forsøget på at undgå at mærke, hvordan det reelt set står til i det indre landskab. Der kan drages nogle sammenhænge ud fra, hvad vi er skabt til fra naturens side. Mænd skruer op for arbejdet – kvinder skruer op for omsorgen og forsøget på at ‘redde’ andre.
Vi skyggebokser med problemer, der faktisk ikke er der, eller skaber problemer at skyggebokse med, så vi ikke skal bruge vores kostbare energi på at finde hovedvejen – og så farer vi vild i os selv.
Ønsker dig en åben 19. december – fri af kamp og flugt.
Kærligst
Anja
Skriv et svar