3 måder du ikke skal tale til dine børn [og alle andre], hvis du ønsker at styrke båndet mellem jer.

I går var jeg med min søn til fodboldstævne. Jeg kom forbi en far, der stod ved et cykelstativ og kaldte højt på sit ca. 3 årige barn, som stod et par meter fra ham.

“1, 2,  – du ved hvad der sker, når jeg når til 3 …“, sagde han med trussel i stemmen. Den lille trunte trissede hen til sin far med bøjet nakke.

Lidt senere skulle jeg ind i cafeteriet og hente en kop kaffe. Jeg kom forbi en far og hans unge knægt, som var ved at sætte sig ind i bilen. Faderen talte i telefon samtidig med, at han i en hård tone, sagde til sønnen. “Sæt dig så ind i bilen!, du ved hvad mor siger til, at du brokker dig sådan“. Sønnen svarede [heldigvis] tilbage.

“Jamen kan du ikke bare lukke døren far, mens du står derude og taler. Her er skidekoldt”.

Det skal lige siges, at det ligeså godt kunne have været en mor. Jeg hører ligeså ofte kvinder tale hårdt og truende til deres børn. Jeg har selv forsøgt den version, da børnene var små – uden nogen som helst form for succes.

Måden vi taler til os selv, taler vi ofte også til andre. Når vi bliver en rummelig, god, forstående, tydelig og interesseret forældre og leder for os selv – bliver vi det også for vores børn – og alle andre.

Alt starter i den indre verden. Alt starter med os selv.

Her er mine 3 grundregler for kommunikation med mine børn [og alle andre], som jeg i mit lederskab gør mig umage for at følge.

1. Jeg truer ikke mine børn med “Hvis du ikke .. så!” – hvis jeg får lyst til at smide en trussel på banen, trækker jeg vejret og ved, at det er fordi, jeg har mistet overblikket og glemt det vigtigste. At lytte til hvad der egentlig rør sig i dem – og i mig.

2. Jeg inddrager ikke andre personer som bussemand. “Hvad tror du, at far ville sige til, at du gør sådan” [truslen er gemt, men stadig underlægningsmusik i samtalen].

3. Jeg råber ikke mine børn ind i hovedet. Vi er født med frygten for høje lyde, som en overlevelsesstrategi. Vi gør os klar til kamp, flugt, frys = vi lærer ikke noget af at blive råbt af, vi bliver snarere utrygge. Det er som at blive slået med ord.

Ønsker dig en dejlig 2. søndag i advent i øjenhøjde med dig selv og alle andre.

Kærligst

Anja