Vi bliver alle ramt af dårlig samvittighed fra tid til anden.
Enten fordi vi får sagt eller gjort noget, der sårede andre, fordi vores måde ikke var okay (oprigtig dårlig samvittighed).
Eller, fordi vi tillod selv at være eller gøre noget, som strider mod vores normale ramme for os selv (tillært dårlig samvittighed).
Men hvorfor taler jeg om dårlig samvittighed?
Fordi det er en af de mest subtile måder, frygten forklæder sig på i vores hverdag.
Og derfor en af de største glædestyve og lysdæmpere i livet og i din hverdag.
Lad mig give dig nogle eksempler:
Frygten for at blive forladt eller være for meget
Når vi ikke kan sige nej til at hjælpe andre uden at få dårlig samvittighed over, om vi svigter eller er egoistiske
Frygten for at være egoistiske og ligeglade
Hvis ikke vi – uden dårlig samvittighed – kan give os selv fri fra børn, to-do lister og forventninger omend bare for en stund
Frygten for andres dom eller at blive opfattet som en dårlig kollega
Omfanget af opgaver på jobbet presser os og et nej til flere ville være sundt og i orden, men den dårlige samvittighed over, at kollegaerne så skal tage over, sejrer
Kan du se det?
Frygt forklædt som dårlig samvittighed.
Skjult så godt, at vi slet ikke tænker over, at den dårlige samvittighed i virkeligheden handler om, at der er noget vi er bange for at være, gøre eller have behov for. Vi er så vant til at kalde følelsen dårlig samvittighed – det er en samfundsnorm – at vi ikke fanger skyggen bag. Frygten.
Frygt er snedig – ofte subtil og gemmer sig i sprækker, hvor vi ikke engang overvejer at kigge efter den.
Og forklædt som dårlig samvittighed får det os til at føle sådan her: tynget af egne og andres uudtalte krav om, at der er noget vi skal gøre, skulle have gjort eller ikke har gjort, og derfor får vi det dårligt over det.
Bum!
Mig eller dig?
De fleste af os har som børn lært at søge anerkendelse fra vores forældre for det, vi gjorde og sagde. Når vi gjorde noget ‘godt’ fik vi anerkendelse og accept, når vi sagde noget ‘dårligt’ blev accepten holdt tilbage og erstattet med misbilligelse.
Da alle børn vil arbejde hårdt for deres forældres billigelse og accept, er det sådan vi ender med at vokse op og søge accept og anerkendelse fra andre for det, vi gør og siger.
Vi lærer, at for at få anerkendelse fra andre, er vi nødt til at gøre noget de anerkender os for, så de kan anerkende os.
Jo.
Og læs den eventuelt lige igen, for det er uhyre vigtigt for, hvorfor vi skal lære at gå bagom og aktivt bruge både vores oprigtige og tillærte dårlige samvittighed til personlig udvikling og frisætning, hvis ikke vi vil fortsætte med at løbe efter ekstern anerkendelse, der alligevel aldrig får den dårlige samvittighed til at forsvinde.
Mig og så dig
Manglende anerkendelse fra andre er et hul i os, der aldrig bliver fyldt. Alle vil aldrig kunne lide os, og det vi gør, hele tiden.
Det er sisyfosarbejde at tro.
Den, der derimod skal kunne lide os, og det vi gør – er os selv.
Vi skal kunne stå op for os selv og anerkende vores egne følelser, behov og ønsker, selvom andre ikke nødvendigvis billiger det.
Vi skal selv være den, vi anerkender og ærer, fremfor (primært) at søge andres anerkendelse.
Med andre ord skal vi kunne:
- sige fra over for chefen, selvom vi ved, at det betyder at kollegerne måske får mere at lave
- tage tid til os selv indimellem, og ikke stå til rådighed for børnene 24/7 (afhængig af alder) veninderne, manden, konen, familien m.fl.
- sætte grænser for, hvad vi kan og vil tolerere fra andre mennesker
Vi skal turde stå ved det liv og den hverdag, vi vil leve – også selvom andre ikke forstår det, eller synes noget andet i øjeblikket.
For i den sidste ende, hvem er vigtigst? Dig eller andre?
Du kan ikke være en god medarbejder, kollega, mor, kone, mand, ven eller veninde, hvis du kun er i balance, når andre har sagt ok til dig.
Du skal kunne bære frygten, for at de synes noget andet, og stadig stå ved dig selv og dine behov.
Når vi kan rumme ubehaget ved andres manglende anerkendelse, sker noget dejligt. Dens betydning formindskes. For den er ikke længere (livs)vigtig. Du har erstattet behovet for andres ok af dig med dit eget. Næringen til din dårlige samvittighed forsvinder.
Så kan du både og.
Prioritere dig og så andre.
Det er ikke egoistisk eller amoralsk.
Det er sundt. Det er afbalanceret. Det er modent.
Og når du så kan begge dele. Prioritere dig og så andre. Prioritere andre og så dig, kan du begynde at mærke hvad en given situation kalder på.
Hvis du er kørt helt flad, må du sættes først. Hvis du har overskud, kan du give.
Ønsker dig en herlig, varm sommer med masser af nærvær med dig selv og dem, du holder af.
P.S. Tilmelder du dig mit nyhedsbrev, får du resten af juli måned 50% rabat på audiokurset Farvel, dårlige samvittighed. Læs mere om, hvad du lærer i linket her og tilmeld dig nyhedsbrevet her.
Skriv et svar