Nina

1. Hvad fik dig til at vælge OVERBYGNINGEN?

Intuition. Du ved, den der omsætter al den info jeg har samlet sammen igennem længere tid, og omsætter det til noget der kan mærkes. Vi havde netop rundet BASIS af, og jeg havde hverken rigtigt råd eller tid, da jeg var på vej udenlands. Men den del af min hjerne der har adgang til det hele, den vidste det bare. Den smed alt hvad den havde i ligningen, optimerede ud fra det, og smed et ja ned i maven kort tid før overbygningen satte i gang. Inde bagved er jeg kvik nok, så det var selvfølgelig det helt optimale valg, og får jeg muligheden for at vælge det til igen, vil jeg gøre det.

 

2. Hvilket fokusområde valgte du ved opstart?

 Jeg havde ikke nået at lande på det. Jeg ville gerne opbygge et arbejdsliv, og det var mit umiddelbare fokus. Rammerne for det var ikke helt klar, så det var der jeg startede. Det var både noget med helbredet, parforholdet, uddannelsen – områder som krævede lidt mere tid og opmærksomhed, før det var muligt ikke kun at fokusere min opmærksomhed omkring et arbejdsliv, men også at tage skridtene. Så, fokus var der hvor jeg var, der hvor jeg vil hen, og alt derimellem.

3. Hvordan har det udfoldet sig og hvad har du givet plads til undervejs?

Jeg har genetableret tilliden til mig selv, og til at jeg kan klare mig. Eller, egentlig er det ikke helt rammende. Jeg tror på opbygning mere end genopbygning. Vi skaber jo ikke det der var på ny – vi skaber med det der er nu. Så, jeg har styrket tilliden til mig selv. Jeg har haft den hele tiden, og vidst det, men den var, med rette, svækket i forhold til tidligere, og skinnede ikke lige så stærkt ud omkring mig som den gjorde tidligere. På grund af neurologiske udfordringer, har jeg brug for at mine relationer er i topform.

Det er de, når vi kan være sammen om det hele, og vi også kan være hver for sig med det. For at styrke mine relationer, var det altafgørende at styrke min egen tillid til, at jeg klarer mig. Det er min måde at være med andres frygt for hvordan det går mig, og lade mig smitte så jeg kan mærke den, uden at lade den overtage mig.

Jeg vil et liv, hvor jeg kan klare mig selv. Ikke på den hårde måde, men et liv jeg skaber igennem nydning. Jeg vil have passion i mit liv. Jeg vil have sammenhæng. Jeg vil leve og nyde hver dag. Og det gør jeg. Og det gjorde jeg. Så hvad har udfoldet sig undervejs? Et fællesskab. Som jeg er en del af. Som vi alle er med til at skabe – også mig. Dét var vigtigt for mig, og det vidste jeg. Faktisk husker jeg nu en snak med Anja, kort inden åbningsdagen for overbygningen. Det var nok den dag, jeg bad om at være med. Det var en snak om fællesskab, og om ikke bare at turde være en del af det, men om at mærke og opleve mig som en del af. Indenfor mine familie-rammer, der inkluderer alle mine mennesker, er jeg en del af. Det er jeg aldrig i tvivl om. Der er kærlighed der er uendelig og ubetinget.

Jeg ved, at jeg er meget heldig. Det er en særlig gave at leve et liv med så meget ubetinget kærlighed. Men jeg var i underskud på ”være en del af” udenfor mine nære cirkler. At være en del af arbejdsfællesskaber, studiefællesskaber, bevægelsesfællesskaber. Ja, alle fællesskaber der ikke er gjort af ubetinget kærlighed. Og det har jeg skabt, igennem overbygningen. Selvfølgelig ikke alene, og det var jo også hele pointen. Herfra dypper jeg tæerne i andre fællesskaber, og trækker dem også til mig, når jeg ikke gider dem. Og det er dén tillid, jeg har styrket undervejs – at jeg godt må trække tæerne til mig, og at jeg kan. Det betyder, at jeg har kunnet give plads til den del af mig, som er skidegod til det der med fællesskaber. Uden at min menneskesky huleboer er flyttet ud.

 

4. Hvad betyder det for dig i din hverdag i dag?

At jeg er tryg ved, at går det ikke, så går det nok alligevel.
At jeg kan være ok med, at andre ikke altid mærker min tillid til livet, så det ikke bliver til en ukonstruktiv konflikt.
At jeg har et crew at kaste et anker ved, når jeg mærker at jeg er på vej ud på dybt vand. Det har jeg gjort mange gange, og det kan noget.
At jeg får lov at følge en flok virkelig dejlige mennesker, som er noget for mig, og som også giver mig lov at være noget for dem.
Og sikkert meget til.

 

5. Hvordan har du oplevet Anja som sparringspartner, tovholder etc. på OVERBYGNINGEN?

Ahmen altså. Fra de store armbevægelser til de små. Alt rummes. Vi kan være en ustyrlig flok, og på en eller anden måde går det alligevel. Anja har fat i tovet. Det er altså lidt et svært spørgsmål at svare på. Det er jo noget der mærkes. Jeg vil gerne prøve igen. For det er også et godt spørgsmål, et vigtigt spørgsmål. Det handler jo i høj grad om at jeg kan mærke hende. Ærlig, reel, alvorlig, uden at tage det hele så seriøst.

 

6. Hvad er det vigtigste du tager med dig fra OVERBYGNINGEN?

Min flok, haha. Den er livslang, hvis vi gider den (og fodrer den). I alle sammenhænge. Vi sparrer både om private og arbejdsrelaterede udfordringer. Om privat og arbejdsrelateret udvikling. Vi kan det hele.