Skriv søgeord foroven og tryk på enter for at se resultaterne.
Anja Vintov
Mine kunder kalder mig bl.a. ‘Frygthvisker’, ‘Hverdagsmodets moder’ og ‘Erhvervslivets Ronja Røverdatter’. Oprindeligt slog jeg mine folder i IT branchen i ti år, men jeg havde brug for mere plads til at være mig.
Siden 2000 har jeg drevet min egen virksomhed med fokus på at udbrede kendskabet til hverdagsfrygt, hverdagsmod og hverdagsflow.
Jeg er Flowspecialist, krisecoach, den ene halvdel af Bravehouse og har en række af uddannelser indenfor coaching og det kropsterapeutiske felt. Jeg er forfatter til bogen om hverdagsmod, ‘Flyt dig lidt, små skridt til store forandringer’ og bogen om hverdagsfrygt, ‘Forstå din frygt, få mere ud af livet’.
Til daglig er jeg bl.a. primær underviser og uddannelsesleder på Flowspecialist Uddannelsen, som jeg startede i 2014. Som personlig rådgiver og Flowspecialist har jeg efterhånden guidet mere end 10.000 privatpersoner og ledere gennem private og professionelle livsforandringer og kriser.
Derudover er jeg mor til Smilla på 21 og Villads på 17 + slædehunden, Coco på 7:) jeg er vild med dem!