Det her er ikke et købt billede.

Det er [virkeligt] liv, der ikke er blevet levet nok pga. frygt, der aldrig er blevet forstået, elsket og håndteret rigtigt.

[Planchen er fra modulet Frygt og Løgne / FLOW Specialist Uddannelsen.]

Spørgsmålet til kursisterne var … ‘Hvordan har frygten holdt dig tilbage?’

 

Kan du mærke den? (håber det ikke, men det rammer os alle indimellem).

Ærgrelsen.

Over ikke at have fået gjort, levet, elsket og oplevet nok.

Af det, der giver livet værdi, indhold, glæde, mening, værdighed og stolthed.

Kursisterne gav los for et helt livs ‘ikke nok’ og holden tilbage.

Og skrev løs.

Men nogle gange behøver vi ikke se på et helt liv for at mærke det.

Jeg kan huske tilbage på et årsskifte, hvor jeg nærmest følte mig lammet. Hvor jeg var kommet længere og længere væk fra det, der gav genklang i mig. Hvor jeg ikke kunne svinge mig op til serpentinere og sjove hatte. Jeg var så færdig med at lade som om.

Slutningen på året var særlig sårbar – fordi jeg inderst inde vidste, at jeg havde løbet om hjørner med mig selv. I mange år.

 

Uundgåeligt dukkede disse spørgsmål op:

• Var jeg tro mod mig selv i år? (eller blev jeg klogere på mig selv?)
• Gjorde jeg det, jeg sagde, jeg ville?
• Tog jeg mig tid til at nyde øjeblikke? var jeg i stand til det?
• Skabte jeg en masse dejlige stunder med venner og familie, med mig selv?
• Rykkede jeg mig nærmere på mine drømme og ønsker. Det mit inderste længes efter?

… og hvis ikke … hvorfor?

Det var let at finde på de simpleste forklaringer som “ikke tid nok, penge nok, energi nok eller støtte nok” som årsag til, at det ikke lige blev, som jeg ønskede. Det var bare ikke sandt.

Der stak noget andet under … noget, jeg ikke kunne se tydeligt dengang.

Denne særlige, skjulte blokering er en af de største, mest saboterende kræfter, som jeg har erfaret igennem mit lange parløb med frygten.

Og det er denne blokering, der faktisk afholdt mig fra at skabe den tid, de penge og den støtte, jeg skulle bruge for at tage mig selv på mig.

For det, der er årsagen til, at mange mennesker ved udgangen af året begynder at hænge lidt med mulen og tænker ‘næste år, så prøver jeg igen‘ – eller desværre konkluderer; ‘det kan også være lige meget‘…

 … er i virkeligheden et SLIDT TILLIDSBÅND – til sig selv.

For når frygten får lov til at styre vores handlinger det mest af tiden [ofte uden, at vi ved det], mister vi til sidst tilliden til os selv. Hvem skal vi stole mest på, hvis ikke os selv?

Frygten ved IKKE altid, hvad der er bedst for os. Det skal vi helst selv vide.

Men det kan være skræmmende at handle på det.

Frygt er som et barn. Bliver den ikke elsket og forstået, skaber den ballade og uro.

Lytter vi til frygten hele tiden uden at tage styringen, giver vi den lov til at styre vores handlinger – væk fra os selv.

• Det er ikke frygtens opgave at udleve vores drømme og længsler – det er vores.
• Det er ikke frygtens opgave at tie stille og krølle sig samme i hjørnet – det er vores opgave at lytte til frygten og stadig handle på det, vi har brug for.
• Det er ikke frygtens opgave at forstå os og føje os – det er vores opgave at forstå frygten. Og lede den.

Hvis vi virkelig vil leve, må vi styrke tilliden til os selv ved at turde gøre det, vores inderste kalder på.

– også selvom det måske ingen mening giver i starten. Også selvom det er svært.

 

>>>OBS: kort reklameindslag på vej: [Hvis frygtens natur og potentiale interesser dig, kan du læse mere om Forelsk dig i din frygt – workshoppen, jeg kører i det nye år]<<<

 

Havde jeg ikke lært at forstå, elske og lede min frygt, var jeg:

• blevet i et usundt forhold
• blevet i et job, der ikke matchede mig
• aldrig blevet mor
• aldrig blevet gift (eller skilt … )
• aldrig startet egen virksomhed
• aldrig turde en ærlig og åben dialog med mine forældre
• aldrig haft dybe og nærende venne- og veninde relationer
• blevet i Danmark fremfor at opleve verdens mange vidunderlige afkroge
• blevet både stresset og deprimeret
• blevet en kontrollerende, overbeskyttende mor
• holdt op med at satse på kærligheden
• holdt op med at skabe ud af lyst
• pakket mine talenter og evner væk

Og sikkert meget andet.

Hvorfor?

.. fordi jeg havde ladet min frygt styre mere end jeg styrede. Jeg vidste faktisk ikke, at jeg havde været bange, for det sidste jeg så mig selv som var bange. Jeg var sådan en, der klarede det meste. Også for andre.

I virkeligheden var det et skalkeskjul, der gav mig følelsen af at udrette og bidrage. Men følelsen var der kun, når jeg udrettede. Bagefter var der tomt.

I dag mærker jeg ind i et helt andet liv … det er blevet krympefrit. Det bliver større og større. Jeg kan se tilbage på 17 år som selvstændig. Bøger, der er blevet udgivet, to børn, der lige nu ligger og slumrer trygt i deres senge med lidt for meget juleslik i maverne. Mange lande oplevet. Mennesker og kærlighed, der beriger mit liv hver dag baseret på en beslutning om, at jeg giver, hvor det modtages.

Jeg kan se tilbage på det ene sats efter det andet. Muligheder i hobetal. Noget blev til noget – andet ikke. Men jeg blev til nogen.

Jeg ser frem til årsskiftet. Jeg ser frem til et nyt år med alt hvad det indebærer, fordi én afgørende ting er faldet på plads. Jeg kan stole på mig selv. Tillidsbåndet er stærkt igen. Føles ubrydeligt.

Jeg kommer ikke til at sige til dig, at det er ‘piece of cake’ at skabe et stærkt tillidsbånd til sig selv. Jeg tror ikke på quick fixes af nogen art.

Det er ikke nemt – men det er muligt. Når jeg en dag skal forlade dette liv, kan jeg med stolthed i stemmen sige, at jeg selv skabte det – og levede det. Den vigtigste gave blev pakket ud.

Glædelig juleferie og optakt til nytår.

Anja