Hej Amygdala, jeg forsøger bare at bestille en billet.

Alt var roligt, fuglene kvidrede, solen var lige stået op. Hele dagen hjemme. Ahhh.

Åbner computeren og tænker; ’dem får jeg da’. (billetterne – datterens højeste ønske).

Da billetsalget starter kl. 09.30, sidder jeg klar.

Cool, calm and collected.

Helt rolig taster jeg billet antallet ind og får kø nummer … 208171.

Allright, det er da lidt højere end det nummer, jeg får på Apoteket, men jeg har jo god tid.

Hjemmedag og hygge.

Tanken strejfer mig, hvor sindssygt det egentlig er. Og fascinerende. At 7 koreanske unge drenge har taget verden med storm. Koreansk Boyband, BTS. Bangtan Boys.

De synger på et sprog, de fleste ikke forstår, har vundet priser og overgået Justin Bieber med flere længder.

Budskabet er simpelt: Love Yourself. Speak Yourself (vi ved, det kræver lidt mere i praksis) men den går rent ind hos en hel nation af teenagere, der længes efter at mærke det. At elske sig selv. At udtrykke sig selv.

Jeg undersøger lige hvor mange, der kan være på Wembley Stadium – om ventetiden er spild.

Okey. Plads nok. 90.000.

Det bliver min tur, og mens jeg redeligeres til selveste købesektionen (føles som en evighed), mærker jeg vejrtrækningen stoppe.

Indtil … Igennem! Wuhuuuu, så langt så godt – jeg skal så først lige oprette mig på THEFA.COM for at kunne købe billetter åbenbart.

Så kommer beskeden:

’You now have 10 minutes to complete your buy”

Pulsen stiger (selvom jeg ved, jeg intet har lovet andet end at give det et forsøg). 10 minutter.

Tik Tak Tik Tak …

Jeg begynder at skrive hurtigere – laver flere tastefejl. I mit navn, i min e-mail adresse, som jeg har skrevet tusindevis af gange før.

Bemærker alle de små ændringer i min krop, som for længst har gjort sig klar til the big battle for life. Adrenalinen, pulsen, det intense fokus. INTET må forstyrre nu.

En koncertbillet, mine damer og herrer. Mere skal der ikke til.

Mit postnummer godtages ikke – ‘UK users only’ – WHAAT??? Hvorfor fører købemaskinen så en lille blond dansker derover. Hmmm, arghhh og så …

Begynder jeg at sprutte af grin, da jeg opdager, hvordan spændingen rejser sig i hele kroppen.

3 minutter tilbage.

Kender alle frygt tegnene og synes, det er hysterisk morsomt, hvordan hele kampberedskabet rejser sig, når der er mangel. På billetter, vel at mærke. Ikke på mad. På billetter. På tid, på what ever.

Bare mangel. (det billigste og mest effektfulde markedsføringstrick i bogen)

Ikke desto mindre er det reelt her. Der er jo ‘kun’ 90.000.

Og jeg nåede det ikke. Prøver Ticketmaster … ALT udsolgt på 1.34 minutter.

ÆV. Vi så BTS i Amsterdam og var max underholdt.

Så… Fair nok. Battle lost. Vi har jo set dem før. Det går nok.

Jeg slipper det, sender græde-smileys til Smilla. ’Forsøgte skat, alt udsolgt’.

Tager et tlf. Opkald.

Og bagefter … hmm okey. Giver det lige et skud mere.

Jeg havde forsøgt, fejlet, erkendt ærgrelsen og meldt ud. Lykkes det ikke denne gang, so be it.

Så er det dig og mig, Viagogo – med dit lidt blakkede ry.

Og denne gang kun 5 minutter til at gennemføre kampen om købet. MEN DER ER BILLETTER!!!.

Jeg prøver.

5 minutter, 3 billetter.

Trommehvirvel …

Wembley Stadium, BANGTAN BOYS, here we come!!!!. Ser billetprisen og tænker, what the h*** livet leves nu.

Sammentrækningen forvandler sig til forløsning, da jeg ringer Smilla op og hoppene råber ind i telefonen. ’VI FIK DEM, SKAT’. Hun bliver naturligvis ovenud lykkelig og jeg glæder mig til den dag, hun sidder med eget visakort og kan tage den nervepirrende rundrejse i billetland selv.

 

Efterreflektion.

Der er situationer, hvor der helt reelt ikke er flere pladser eller mere tid, eller mangel på kærlighed, omsorg, forståelse. Hvor der reelt set ER mangel.

Men det betyder ikke, at der er mangel ALLEVEGNE. Og at alt skal være en kamp.

Der er også noget, der altid virker – som at  gøre en gedigen indsats – lykkedes det ikke, slip det for en stund. Vend tilbage i afslappet tilstand og prøv igen.

Og med hensyn til mangel … eller pladsmangel:

• Tro ikke på, at der er mangel på jobs, så du skal finde dig i hvad som helst, for at beholde det, du har.
• Eller at det ikke vil lykkedes dig at skabe noget, du trives endnu bedre med.
• Eller at der ikke er plads til MERE af dig, der hvor du er.
• Eller at der er mangel på gode, dejlige mennesker, der giver dig plads.
• Eller at du mangler tid, så du også må mangle nattesøvn, for at nå dit liv.

 

Gem kampen for at få plads til en stund i Viagogo land – eller hvis en alvorlig sygdom rammer.

Undersøg hverdagskampene og find ind til hvad du reelt set kæmper med – og for.

Rigtig god weekend

Kærligst

Anja