I skrivende stund har jeg for første gang i 6 uger siddet ved min computer i hele 6 timer. Det er fedt, at være tilbage ved tasterne, men jeg savner allerede skoven.
Det meste af ferien har jeg tilbragt udendørs. Både i stilhed og til bragende musik.
Igår tog jeg afsked med Danmarks største skovbørnehave for voksne. SMUKFEST 2016. Dagen før det hele rent faktisk slutter. Jeg følte mig både kedelig og voksen på samme tid, men jeg havde brug for at få styr på mailbunken og kalenderen. Det der voksen stuff.
Men sikke en fest. Fantastisk dejlig musik, stand-up, smukke bøgetræer, vand, smil, kærlighed … og mange meget fulde mennesker – uden glimt i øjet.
Jeg er ikke fanatisk – med noget faktisk. Dem der kender mig, vil ikke kalde mig snerpet. Måske tværtimod. Jeg kan godt lide at spise af livet.
Jeg elsker et godt glas vin og en veltillavet drink i ny og næ og jeg synes, jeg har set lidt af hver efterhånden, men jeg kan åbenbart stadig blive rystet. Og det blev jeg.
SMUKFEST handler om fællesskab, sang, musik og kærlighed – men hvad ville der ske, hvis man trak festivalens 3 musketerer; ROYAL, Tequila og Champagne, ud af ligningen?
Ville vi danskere kunne rykke tæt sammen, komme hinanden ved og nyde fællesskabet om musikken uden en kæp i øret?
“Jeg har delt en kasse Fanta med min gode ven i går”, som Stand-Up komikeren, Nikolaj Stokholm, fint reflekterende smed på banen under lørdagens Stand Up show.
Det ville lyde skørt, men at dele en kasse bajere, er der ingen danskere, der vil rynke på næsen af.
Hverken dem på 16 eller 56. På nær lige dem, som forsøger at holde op, naturligvis. Men dem var der ikke mange af på festivalen. Teltet med skiltet Anonyme alkoholikere var det MINDST besøgte telt af alle.
Jeg observerede min egen og venindernes adfærd. 6 genstande på 4 dage.
Hvorfor har du ikke rigtig lyst til at drikke? Hvorfor får du hurtigt nok, når det ser ud til, at nogle ikke kan få nok?
Jeg må krybe til korset og indrømme, at stangstive kvinder, med brysterne hængende ud af blusen, flakkende blikke, savl i mundvigerne og hofter, der ikke vrikker, når de går, men som kæmper en brav kamp for at holde styr på bentøjet, ikke er et syn for guderne. Og så har jeg ikke nævnt mændene. Kære mænd. I er mere attraktive, når I kan holde øjenkontakt og tale rent – og ikke lugter af bræk i en alder af 46.
Hvordan bærer vi os selv? – med og uden brandert?
Festivalpladsen summede af friske kroppe, højt humør og ramasjang-indstilling onsdag, da vi ankom – igår stod den på en hel del forpinte, tømmermænds-hærgede og trætte kroppe med hæse stemmer.
SMUKFEST, uanset hvad du gør ved os, så gør vi det, ved os selv.
Lige om lidt går Christopher på. En del af mig fortryder min modne beslutning om at tage hjem før festivalen sluttede.
Lige nu gad jeg godt at stå på den høj jeg fandt, i en plantekasse fyldt op med jord og græs, hvor mine 159 cm. kunne skue ned over Bøgescenerne. Mit eget lille look-out, hvor jeg, ædru, har skrålet til Sting, mens folk kiggede op på mig og tænkte “dér er en, der er stiv dér”.
Men nu er jeg her. Hjemme i roen. Det er også rart. Begge dele er rart. Lige om lidt kører jeg afsted for at hente børnene, som har været på ferie med deres far.
Vil jeg hellere være sammen med dem? Ja, til hver en tid. Men jeg gad også godt det andet. Festen, musikken, Christopher, veninderne. Bare ikke idag.
Livets evindelige træning af vores evne til at vælge det, vi har brug for, fascinerer mig.
SMUKFEST jeg vælger dig til igen. Til hver en tid, men dit høje druktempo, hopper jeg ikke på.
Det er helt ude i skoven:)
Skriv et svar