Når livet er hårdt - er du hård.

Den skarpe facon

Den hårde udmelding

Det indpakkede angreb

Jeg sad forleden og tænkte lidt over min egen udvikling eller måske er det mere sigende at kalde det, ‘udpakning’, og fandt ud af, at en ting har ændret sig markant gennem årene.

Hårdheden.

Jeg har været hård mod mig selv i mange sammenhænge;

– arbejdede i en branche jeg ikke følte mig hjemme i.

– tillod ikke mig selv at hvile nok. Dvæle nok. Bare være.

– droppede ting jeg næredes af til fordel for lav praktik og evindelig gøren.

– tog for meget hensyn til andre og for lidt til mig selv.

– tænkte for meget på hvad andre tænkte og for lidt på hvad jeg tænkte om mig selv.

Når jeg ikke var mild mod mig selv og tillod mig selv at trives, gjorde jeg mig hård.

På den måde ‘undgik’ jeg at mærke, hvad det reelt set gjorde ved mig ikke at trives. På den korte bane, altså. For i sidste ende er der ingen nødudgang.

Vi kan ikke flygte fra os selv uden omkostninger.

Der er en direkte sammenhæng mellem hårheden og graden af ubevidst frygt.

Det kan se således ud:

Hård overfor andre – hård overfor dig selv

– hård tone, irettesættende, bebrejdende – hvorfor kan du ikke, hvorfor gør du ikke, tag dig sammen, hvis andre kan, kan du også osv. [bange for ikke at slå til, være nok]

Påtaget mild/forstående og rummelig overfor andre – hård overfor dig selv

– smigrer, roser, er fascineret af andre, giver af sig selv til andre – bebrejder sig selv, sammenligner dig negativt med andre. Pisk fremfor gulerod. [bange for ikke at slå til, være nok]

Årsagen til hårdhed

Den dybereliggende frygt, er frygten for at miste tilknytning til andre mennesker, fordi det direkte truer vores overlevelse. Overlevelsen (at leve) er dog allerede truet, når vi mister tilknytningen til os selv og det er allerede sket, når hårdheden bliver dominerende.

På min rejse henimod et sandt og mildt liv, blev jeg opmærksom på 3 kroge, som holdt hårdhedens brynje på plads.

De 3 B’er

Bedrevidende – fremfor at lytte. Virkelig lytte.

– travlt med at føre dig selv frem, sætte dig selv i spil, gennemtrumfe, fremfor at lytte på andres virkelighed og virkelig forstå den.

Bebrejde – fremfor at acceptere. Virkelig acceptere.

– anklager andre for deres opførsel, adfærd, gøren og laden, fremfor at tage ansvar for din egen. Tage vare på egne behov og grænser. Bære egne følelser.

Bære nag – fremfor at tilgive. Virkelig tilgive.

– Giver din kraft væk til et eller flere mennesker, fremfor at sætte dig selv i spil og leve dit liv.

Tilgivelse er en svær størrelse, for det kræver, at vi kan rumme alle vores følelser – ikke desto mindre er det vigtigt at øve sig på, for den eneste der virkelig lider – er den der ikke kan tilgive og komme videre.

I dag får jeg helt ondt indeni, hvis jeg hører to mennesker skændes. Ord der slår. Et team, der sender aben videre. Familiemedlemmer, der ikke kan tale sammen, en forældre, der taler nedsættende til sit barn eller en leder, der pisker selv selv hårdere og hårdere for at dække over følelsen af ikke at slå til.

For det behøver ikke være sådan.