1. December – Umage er det hele værd
Hjertelig velkommen til dette års udgave af FLOW Kalenderen. 24 små daglige dryp af og k/ærlige skub til balanceret handling – og større flow.
FLOW Kalenderen udfolder sig fra dag til dag, så har du et ønske om indhold, kan du altid sende det til mig på anja@anjavintov.dk.
Jeg kan indimellem lægge reklamer ind for mine produkter i løbet af de 24 dage. Det springer du blot let og elegant over, hvis de ikke giver mening for dig.
Ønsker dig en december måned lige i din ånd.
Kærligst
Anja
_______________________
At gøre sig umage er måske en af de mest attraktive egenskaber, vi mennesker kan dyrke.
Tænk på hvordan du ser på mennesker, der har succes med det, de gør og den de, er, fordi de har gjort sig umage. Tænk på sidste gang din ven eller kæreste gjorde sig umage for din skyld. Hvad følte du? Tænk på sidste gang du gjorde dig umage for din egen skyld – også selvom det var svært. Hvad følte du?
Umage avler som regel gode følelser, fordi vi strækker os for os selv og hinanden. Vi viser, at nogen har værdi for os. Vi mærker, at vi har værdi for os selv og for andre.
Umage skal balanceres. Umage udelukkende for andres skyld, skaber tomhed og pres. Umage udelukkende for egen skyld, skaber distance til andre mennesker.
I December gør vi os som regel lidt ekstra umage. Vi finder tid til at bage, hygge lidt ekstra om hinanden, strækker os for at finde den rette gave …
Og så er der resten af året … Hvor gør du dig umage? – og hvor gør du ikke? – og ved du hvorfor?
Glædelig 1. december.
Download gratis e-bogen Kuren Mod Frygt hvor jeg beskriver årsagerne til at vi, ofte ubevidst, undlader at gøre os umage.
Det seneste kapitel jeg har udgivet, Frygten for succes, handler om hvordan vi kan tro, vi gør vores bedste, men i virkeligheden handler under vores egen værdighed.
Skriv et svar