Det frygtfri forældreskab
- om at lære at være bange bevidst, så du ikke ubevidst blokerer forholdet til dit barn
Børn i kontakt med sine forældre,
har forældre i kontakt med sig selv
Kender du det:
- Dit barn vil ikke gøre, som du siger uden modstand
- Din teenager fortæller dig ikke om sit liv, men lukker dig ude
- Jeres aftaler bliver ikke respekteret
- Du har kraftige reaktioner på en eller flere sider af dit barns personlighed
- Du hæver ofte stemmen eller bliver tit tydeligt irritabel
- Du bekymrer dig konstant om dit barn
- Du har svært ved at acceptere situationen (eller barnet), som det er
- Du har dårlig samvittighed overfor dit barn – for meget arbejde, skilsmisse, sygdom
- Du savner nærvær og fortrolighed med dit barn
Og dine frustrationer vokser.
Uanset om dit barn er 4 år eller 14.
Noget af det sværeste at opleve som forælder er ikke at have ordentlig kontakt til sine børn. Når børn eller unge enten ikke lytter, ikke vil bruge tid med os eller ikke respekterer vores ord, er det tegn på, at vi ikke er energien værd – de forventer ikke, at deres indsats nytter, og derfor melder de fra.
Det, børnene og teenagerne egentlig reagerer på, er, at de ikke kan mærke os tilstrækkeligt.
Tryghed, nærvær og oprigtighed er alfa og omega for et barns opvækst og trivsel, og afgørende for om, de udvikler tillid til os som deres vigtigste anker i livet. Sætter tvivlen ind, beskytter de sig selv ved at trække sig fra os. Store som små.
Når vi kaster lys på vores forældreskab og ser vores børns adfærd overfor os som pejlemærker til en (endnu) tættere relation, kommer vi til at forstå os selv og dem bedre – og skaber grobund for det frygtfri forældreskab.
Hvad er det frygtfri forældreskab?
Det frygtfri forældreskab er samværet med vores børn, hvor vi er fri til at være med og sætte ord på alle følelser. Hvor vi lærer børnene at blive gode til at mærke sig selv, fordi vi som voksne ikke parkerer vores egen frygt mellem os og dem, men i stedet tager ansvar for den og åbner for den indbyrdes sårbarhed og gensidighed.
Workshoppen er for dig, hvis:
- Du længes efter mere hjerterum og varme i relationen til dit barn/børn (og din partner)
- Du gerne vil lære at tage bevidst lederskab for relationen til dit barn
- Du vil have konkrete værktøjer til at rumme og lede din egen frygt og dermed skabe plads til et forældreskab med flere nuancer og flere hjerte-til-hjerte oplevelser med dit barn
Ubevidst frygt leder vores ord og handlinger - vores børn betaler prisen i form af overbeskyttende eller krænkende forældre.
Adspurgt lyder forældres (ubevidste) frygt f.eks. sådan her:
- Jeg er bange for, at min søns indadvendthed bliver en hæmsko ift. kammerater, så jeg skubber ham ud i legeaftaler, han faktisk ikke bryder sig om
- Jeg er bange for, at min datter bliver tabt i skolesystemet pga. sit handicap, så jeg forbereder hende på skuffelser ved at nedtone, hvad hun kan opnå i livet
- Jeg er bange for at blive upopulær hos mit barn, så jeg [over]servicerer, fremfor at sige fra
- Jeg frygter, at min søn møder op uforberedt, så jeg pakker hans skoletaske, selvom han er gammel nok til at gøre det selv
- Jeg frygter, at mit teenagebarn kommer til at blive afhængig af cigaretter (og det der er værre), så jeg insisterer på at lugte til tøjet, når han/hun kommer hjem – og er bare en irriterende mor
- Jeg er bange for, at mit teenagebarn får de forkerte venner, så jeg spørger og spørger, hvad han har lavet og med hvem – i virkeligheden afhører jeg ham
- Jeg er bange for, at min teenagedatter skal blive svigtet af kærester, så jeg fortæller hende, hvad hun skal synes og gøre – og giver ikke rigtig plads til hendes egne erfaringer
Behovet for at passe på vores børn er naturligt. Men handler det om, at vi egentlig mere passer på os selv ved ikke at ville se vores reelle frygt i øjnene og tage ansvar for den, tager vi vores børn som gidsler.
Frygten i forældreskabet – er som fangen og betjenten:
- Frygten lukker af for at søge at forstå
- Frygten skubber væk fremfor at trække tættere til
- Frygten skaber mistillid som bærende energi i relationen
En frygtfri forældre er i kontakt med sin egen frygt og eget ubehag uden at projicere det over på sit barn. En frygtfri forældre kan bede om time-out til sig selv, kan læse situationen og stille åbne spørgsmål, der annullerer ’du er forkert/jeg er rigtig’- og i stedet inviterer til nysgerrighed og følelsesmæssig vækst for både barn og voksen.
Måden vi taler til os selv på, taler vi ofte også til andre på. Når vi bliver en rummelig, god, forstående, tydelig og interesseret forældre og leder for os selv – bliver vi det også for vores børn – og alle andre.
Forældreskab er lederskab.
Ofte kommer vi til orde overfor vores børn, når der er følelser af f.eks. ubehag, afmagt eller frustration, der vågner i os selv. Vores lederskab bliver til diktat frem for dialog, når vi ikke ved, hvad vi skal gøre med de svære følelser. Vi beder derfor børnene om at stoppe deres adfærd fremfor at tage os af vores egen.
Frygten styrer os væk fra lederskabet og ind i kontrollen.
Når vi er i kontakt med os selv som forældre, kan vi
- Justere vores egen forældrerolle ift. barnets udvikling og lade dem gøre deres passende erfaringer, selvom vi er bange på deres vegne
- Anerkende vores frygt og indse, at lader vi den tage over, står vi i vejen for vores barns naturlige læring
- Være glad tilskuer til vores barns udvikling og se det vokse i takt med sine udfordringer – og vide, at vi ved at afstå fra at (over) beskytte dem, i stedet giver dem færdigheder til at navigere i livet
Derfor: I stedet for at undvige frygten, kan vi som frygtbevidste forældre stille os ovenpå den og få adgang til at se potentialet i og for vores børn og lade vores ord og handlinger afspejle det. Det skaber samarbejdsvillige børn, tillidsfulde teenagere og hele voksne.
På workshoppen lærer du:
- Hvordan du i enkle trin mærker, accepterer og taler gennem frygten til stor gavn for dig selv og dit barn
- Simple og helt konkrete talemåder og vendinger, der giver plads til frygten i dialogen og åbner til gensidig respekt og forståelse af hinanden
- At udvide din evne til at bære dit barns ubehag og store følelser, fordi du ved, hvordan du bærer dit eget spektrum af følelser
- Hvordan afmagt er en af de mest udbredte, men også mest afstandsskabende følelser i forældreskabet. Du lærer, at fange afmagten før den bliver til hårde ord og handlinger, du fortryder, og lærer i stedet at bruge den som spejl for dig selv til hvilke følelser, du i øjeblikket ikke kan rumme - og hvordan du alligevel bevarer roen og lederskabet som forældre
Det handler aldrig om det, det umiddelbart handler om, men om de bagvedliggende følelser, der er kommet i klemme og skaber uhensigtsmæssig adfærd for voksne og børn.
Derfor lærer du også:
- At spotte de bagvedliggende følelser som f.eks. frustration, sorg, (undertrykt) vrede, tvivl, usikkerhed, etc. og hvordan du hjælper dit barn - og dig selv - til at sætte ord på det i et ikke-dømmende (’det kunne du da have regnet ud’), ikke-belærende (’hvad sagde jeg’) sprog, der sætter både dig selv og dit barn fri til at være med det, der er
- Clicking – evnen til at samskabe og gennem sårbarhed, lighed, nærhed og et støttende miljø bevidst skabe rammerne for at føle jer trygge og lykkelige i hinandens rum
- At se og udvikle dine egne blindspots – for det vi ikke kan rumme i os selv, kan vi heller ikke rumme i andre
Hvem underviser?
Anja Vintov er forfatter til bogen ’Flyt dig lidt – små skridt til store forandringer’. Med udgangspunkt i sin F L O W-metode underviser hun både private og erhvervslivet i at opløse frygt og modstand og blive bevidste ledere i eget liv.
Anja er desuden forfatter til den gratis e-bog Kuren mod Frygt, der pt. er downloadet af mere end 5000 læsere. FLOW Specialist Uddannelsen er et 6 måneders intensivt forløb, der lærer dig at lede din frygt til balancerede handlinger og resultater skabt i flow.
Anja er 44 år og har to børn på 9 og 12 år. Derudover er hun tilknyttet som underviser for Dansk Studie Center, hvor hun i tre-ugers forløb lærer unge mennesker at tage lederskab for sig selv.
Gennem 17 år har hun studeret de såvel psykiske, følelsesmæssige og fysiske mekanismer bag frygt og flow. I modspil til hinanden skaber de stress og desillusion - i samspil skaber de frugtbare og (selv)kærlige relationer og resultater, vi er stolte af.
Alt det får du adgang til på workshoppen.
Efter workshoppen ved du:
- Hvordan du forbliver med dine børn i svære samtaler og guider dem til fælles ro og læring fremfor at ende i afmagt og med skældud
- Hvordan du undgår at blive mægleren i en søskendekonflikt, men lærer dem at tage ansvar for deres egne relationer og resultater
- Hvordan din frygt på dine børns vegne påvirker de beslutninger du tager, og det lys du ser dem i, og hvordan du i stedet fremelsker en åben og tillidsfuld relation båret af ansvaret for dine egne følelser
- Hvad trusler og gemte trusler i sproget er, og hvilke konflikter og hvilken distance de skaber
- Hvordan en curling-forælder tænker og agerer – og hvordan en flow-forælder gør
Du får også:
- Arbejdsark til at udarbejde spørgsmål og dialog specifikt mellem du og dit barn
- Inspirationsark med sætninger og spørgsmål til forskellige emner til samtaler med dit barn
- Opsummering af workshoppens pointer til at dele med din partner, når du kommer hjem (hvis ikke han/hun er med)
- Adgang til en lukket onlinegruppe med Anja og de øvrige deltagere
Det praktiske:
- 5 timers workshop
- Afholdes på Kurhotel Skodsborg
- kaffe, the og en let anretning
Dato: 28. april
Tid: 16:30 – 21.30
Fredag aften er familietid, så vi ved, at du i forvejen ofte ikke har planlagt noget, der evt. skal flyttes i kalenderen – til gengæld er du klar til at starte med at praktisere fra lørdag morgen og hele weekenden.
Pris: xx
(Begrænset tilbud - 2 for 1 pris)
Invitér din bedste ven eller veninde med til samme pris og vær to om at skabe nye vaner og måder, der gavner langt ud over relationen til jeres børn.
Book inden xx og kom med 2 for samme pris.