Kommentaren kom efter, at jeg havde fortalt, hvordan jeg strandede i Jylland pga. et ‘Anja-stunt’.
Jeg kunne ikke få nøglen til at virke i bilen. Ratlåsen sad fast og efter adskillige forsøg, ringede jeg til Falck og fortalte, at ratlåsen havde sat sig. Damen i telefonen guidede mig meget pædagogisk, men det nyttede ikke. Nøglen rokkede sig ikke.
I det øjeblik Falckmanden kørte ind på gårdspladsen, kom jeg i tanke om, at det var den forkerte nøgle, jeg havde sat i.
Og så var der ligesom ikke andet at gøre, end at bekende kulør, undskylde ulejligheden. Den søde Falck mand smilede og sagde ‘det skal du ikke være ked af – jeg er jo ude at køre alligevel’.
Som barn havde jeg til tider meget hurtige bevægelser. Det gjorde mig på én gang adræt, hurtig i tanke og handling, men til tider også temmelig klodset. Jeg væltede ofte ting. Spildte. Glemte.
På den konto har jeg lavet mange ting, som nogle nok vil kalde ‘pinlige’. (*pinligt = at sætte nogen i forlegenhed eller i en vanskelig situation).
At handle med ‘hovedet under armen’ indimellem har dog i virkeligheden lært mig én vigtig ting;
At favne mig selv. Med det hele.
Hvis du indimellem følger med på facebook, er du måske faldet over nogle af mine små stunts, som for mange vil ryge lukt i kassen med ‘ting, man ikke siger højt’, men jeg insisterer på, at det ikke er pinligt at være menneske. Det er en oplevelse. Og hvilken en!
Det er f.eks. ikke pinligt når jeg glemmer at trække håndbremsen, så bilen triller ind i en hæk – hvorefter jeg tror, den er blevet stjålet, melder det til politiet, som ringer og siger, at den står i en hæk 30 meter fra hvor jeg parkerede.
DET ER SJOVT! fordi der skete ikke nogen noget.
Mine små stunts er en del af mig og jeg deler dem gerne.
‘Del’ er nøgleordet. Der er en del af mig, der elsker at opleve, komme ud og en del af mig, der har brug for ro, stilhed og mit eget selskab. Der er en del af mig, der sagtens kan lave såkaldte pinlige stunts, være flagrende og hurtig og der er en del af mig, der er tænksom, sansende, nærværende.
Alle dele må gerne være her. Skal være her.
At give plads til nuancerne i vores personlighed giver glæde og ro. Giver sjælen plads til at udfolde sit udtryk.
(Jeg overvejer, om jeg skal starte en podcast, der hedder; ‘Det pinlige hjørne’, Den pinlige podcast eller ‘Skammekrogen’ – gør det nemmere at være menneske:-)
Der er så meget, vi mennesker kan slå os selv oveni hovedet med og det er så fjollet. Der kommer ikke noget godt ud af det. I bedste fald en hovedpine:-)
Kærligst
Anja
Skriv et svar