Hvad frygt har lært mig om kærlighed

Når kærlighed flyder frit …

Har du nogensinde været ramt af frygten for at miste dem, du elsker? Børn, partner, veninde, familie … ?

Har du ladet dig styre af den frygt?

Eller har du oplevet at andre har forsøgt at styre dig pga. deres frygt for at miste dig?

Kærlighed gør ikke ondt – men frygten for at miste gør og kan influere på vores adfærd, hvis ikke vi lærer at leve i harmoni med den.

 

Du rører mig dybt, men jeg er også bange.
Bange for det, du får mig til at mærke.
Bange for det, jeg ikke ved, hvad er.
Bange for det, der er nyt, uvant, uprøvet.
Mest af alt er jeg bange for, at den følelse jeg får, når jeg er sammen med dig, skal høre op.
Bange for hvad jeg er uden dig.
Så jeg bliver kontrollerende.
Jeg vil styre, selvom jeg godt ved, jeg ikke ejer dig.
Jeg vil bestemme, selvom jeg godt ved, du bestemmer selv.
Jeg vil være den vigtigste for dig, selvom jeg ved, du er.
Det gør ondt i hver en fiber af min krop, når tanken om at sætte dig fri, kommer forbi.
Men det skal ske. Det må ske. Jo mere jeg holder fast, jo mere stritter du imod.
Så jeg slipper. Lader dig bevæge dig frit med alt, hvad du er.
Alt det, der rammer mine dybe sår af misforstået forbundethed.

Når frygt bliver til kontrol

Frygten for at miste forfører til uhensigtsmæssige handlinger og afholder os fra at lære at give frihed til hinanden. Og til os selv.

Som forældre kan vi forsøge at styre børnene og deres vej gennem livet, for at undgå at se indad og forstå, hvad der motiverer vores egne handlinger.

Som partnere kan vi forsøge at kontrollere, bestemme, manipulere, styre – indirekte og åbenlyst – for at få det, vi har brug for. Kærlighed. Tryghed.

I virkeligheden bliver det blot en kamp for at undgå at mærke sorgen over den tabte forbundethed til os selv.

Det kommer der ikke kærlighed ud af, eller kærlige handlinger – kun smerte – når illusionen brister.

Ægte forbundethed lader sig nemlig ikke styre. Den opstår, når vi frit bevæger os hvorhen, vi vil.

Og tillader andre at gøre det samme.

Når vi giver os selv og hinanden lov til at bestemme over det liv, vi er blevet givet.