FLOW opstår ikke ‘bare’. Mød verden med hele kroppen – ikke kun hovedet.

Jeg har været på job i dag og vil lige give mit besyv med til den (generelle) misforståelse jeg af og til møder omkring flow.

Flow momenter ‘opstår’ ikke bare. Det der moment, hvor vi smelter sammen med et instrument, en kreativitet, et andet menneske eller … os selv, vores naturlige talenter, vores væren, ‘opstår’ ikke bare.
Det opstår på baggrund af intens træning. Træning med og i modstand. Træning i at blive ved – selvom det er svært.

Træning i at gå hele vejen med det, vi vil lykkes med – hvad end det er. Og på den vej møder vi frygten.
Mange timers træning i at opnå en bestemt færdighed kræver, at vi rammer grænsen for hvad vi (tror) vi kan klare.

Om det er at lære at spille tennis, til at kunne udtrykke sig klart og ærligt, at rumme følelser eller svinge en golfkølle, skrive et smukt digt eller facilitere en workshop. Udtrykke vores sårbarhed og vrede.

At lære at leve livet som den vi er, er nøjagtig det samme.

At turde leve livet helt, med alt hvad det indebærer, er en disciplin, vi kan lære at mestre og da vi mennesker lærer gennem repetition – er det bare med at komme i gang med ikke at undvige de svære momenter. Og i stedet lære at gå igennem dem.

Det kræver at vi engagerer kroppen. At vi tør mærke, rumme, bære det svære, uden at flygte fra det. Hovedet alene kan ikke klare arbejdet. Vi har brug for totaliteten. Hele molevitten. Fra top til tå, for at lære at gå. Og stå. På ny. Igen.

Rigtig god weekend,
Anja